Livets opbygning er universel

Af Stig Boye Petersen

Det usynlige, bevidstheden, er knyttet til hjertet
Det, som mennesket ikke kan opfatte med sine sanser, kalder vi ofte for ikke-eksisterende. Men det eksisterer alligevel. Tag for eksempel det, vi kalder bevidsthed. Hvad er forskellen mellem et levende menneske og en død krop? Er det ikke bevidstheden, der udgør forskellen? Noget må altså forlade kroppen, når den er holdt op med at fungere. Og dette noget – denne bevidsthed – kan også forlade kroppen et stykke tid og vende tilbage igen. Det sker for eksempel under en såkaldt nærdødsoplevelse.
Lad mig give et eksempel. En af mine venner kom på operationsbordet. Under operationen skete der det, at kroppen fik et hjertestop. Han fortæller, at da det skete, befandt han sig pludselig med sin bevidsthed uden for kroppen og kunne se og høre alt, hvad der skete i operationsstuen. Han siger, at han svævede oppe under loftet.
Da hjertet atter virkede, som det skulle, røg han igen ind i sin krop. Bagefter fortalte han lægerne præcis, hvad de havde sagt og gjort under deres kamp for at få hjertet i gang igen. Til sin overraskelse opdagede han, at sådan noget havde lægerne ofte oplevet. Men det talte de normalt ikke om.
Vi kan altså se, at vi er mere end en krop.

Bevidstheden bruger hjernen som sin computer
Hvad med hjernedød? Er vi døde, når hjernen er død?
Her vil jeg igen nøjes med et enkelt eksempel. I England blev en patient erklæret for hjernedød. Hjertet slog stadig.
Den almindelige opfattelse går ud på, at bevidstheden er en egenskab ved hjernen. Så når hjernen er holdt op med at fungere, må man godt åbne kroppen og bruge hjerte, nyrer, lunger og lever som reservedele til andre mennesker.
Kirurgen lagde et snit og åbnede brystkassen for at tage hjertet ud. Da bemærkede sygeplejersken, at en tå bevægede sig. Hun sagde det til lægen. “Sludder,” sagde han. Men et øjeblik efter bevægede hele foden sig. Da blev lægen nervøs og skyndte sig at lukke brystkassen igen.
Patienten kom sig igen, hjernen begyndte atter at fungere, og senere fortalte han, at han virkelig stadig havde været ved bevidsthed og var klar over, at nu gjaldt det bogstavelig talt livet. Han anstrengte sig derfor for at få sine muskler til at lystre for at gøre opmærksom på, at han stadig var i live. Heldigvis lykkedes det.
Hvad kan vi nu lære af det?
At bevidsthed ikke er en egenskab ved hjernen. At hjernen simpelthen er et redskab for bevidstheden. At hjernen er den computer, som bevidstheden gør brug af for at styre den fysiske krop.

Bevidstheden har et legeme og en sjæl
Hvordan er bevidstheden så forbundet med kroppen?
Det er den gennem blodet. I blodet kan man under mikroskop se en mængde bittesmå krystaller. Og læg mærke til ordet krystaller; for krystalstrukturen spiller en meget væsentlig rolle for alt liv.
Vi kan altså se, at der eksisterer mere, end hvad vore sanser umiddelbart kan se. Vi bliver nok nødt til at revidere vor opfattelse og erkende, at vi er en bevidsthed, der har en krop. Når kroppen er død, er bevidstheden der stadigvæk. Den kan ikke dø, fordi den ikke er lavet af noget fysisk materiale. Altså er den evig. Og du er stadig dig selv. Du véd, hvad du hedder. Du kan identificere dig selv på de oplevelser, du har haft i dit liv. Det kan du, fordi bevidstheden har en lommebog, som vi kalder sjælen. Den følger bevidstheden, hvor bevidstheden end tager hen. Hvorhen?

Hjernen tænker ikke – det gør bevidstheden
At tænke er øjensynligt noget, som din bevidsthed foretager sig og ikke selve hjernen. Det står nu klart for videnskaben, at hjernen er en kompliceret mekanisme med hjernetråde – nerver – der fungerer som elektriske forbindelser mellem hukommelsesceller – bare på biologisk, levende stof og ikke på metaller og andre uorganiske stoffer. Selve hukommelsescellerne indeholder bittesmå krystaller, der lagrer informationerne. Og en computer kan ikke tænke selv – endnu – vel?
Bevidstheden er nødt til at betjene sig af computeren for at hente visse oplysninger frem fra vor indbyggede harddisk. Den har måske en idé, som den gerne vil bringe til udførelse. Efter at have tygget drøv på oplysningerne skrider den til handling. (Læg mærke til, at den ustoflige tanke eksisterer uafhængigt af kroppen).
For at bringe tanken til udførelse må den udstede ordrer, og det gør den ved at spille på tastaturet. Dernæst går de elektriske informationer, data, ud til musklerne i kroppen. Nogle opgaver er nemmere end andre. Tænk engang på sådan noget som at gå eller cykle. Når kroppen først er trænet op til disse ting, lagres sådanne basisfunktioner i rygmarven. Så er det blot nødvendigt at trykke på nogle få taster for at aktivere programmet. Du behøver derfor ikke længere at tænke over, hvilke muskler der skal bøjes eller strækkes. Du kan derfor tænke på andre ting, mens du cykler, går, kører bil eller lader kroppen udføre andre rutineopgaver.

Hukommelsen er et lager i den usynlige verden
Der eksisterer et hukommelseslager i den usynlige verden. Alt, hvad der nogen sinde er tænkt eller sket, hvad enten det er her på Jorden eller andre steder – er registreret. Dette – skal vi kalde det – kosmiske arkiv eller databank har du derfor mulighed for at dykke ned i. Har du et problem, så bring det frem forrest i hukommelsen, før du lægger dig til at sove. Slap derefter af og sov ind. Du vil da som regel have løsningen næste morgen. Det er en god idé altid at have en notesblok ved siden af sengen; for du husker det bedst i den halvvågne tilstand – derefter blegner mindet.
Det kosmiske arkiv – eller akasha – indeholder med andre ord andres tanker, idéer og løsninger på problemer. Når tiden er moden til en bestemt opfindelse, ser man ofte, at flere opfindere får samme idé samtidig.
Det kan derfor betale sig at være vågen, være opmærksom.

Psykisk spionage benytter sig af hukommelseslageret
Især i USA har man gennem mange år gjort brug af psykiske personer, der blev trænet op. De kunne derefter ved hjælp af specielle teknikker lade deres bevidsthed opsøge begivenheder og steder i fortiden. Deres kroppe befinder sig stadig i nutiden, men deres bevidsthed har opsøgt steder som Hiroshima, da atombomben faldt – men også for eksempel en tysk koncentrationslejr. Deres bevidsthed opfangede lys, farver, lyde, lugte – og hvad der var både frustrerende og påvirkede dem emotionelt – folks tanker og følelser.
Alle disse indtryk blev registreret i deres hjerne tilbage i nutiden. Eftersom kun deres bevidsthed var tilbage i fortiden, kunne de ikke gribe ind og ændre historiens gang – sket er nu engang sket – men de skaffede nyttige oplysninger. På samme måde bliver de brugt til psykisk spionage. De kan lade deres bevidsthed opsøge personer eller fjendtlige stater, høre hvad der bliver sagt, læse dokumenter og den slags, og på den måde får især den amerikanske efterretningstjeneste nyttige oplysninger.

Psykiske evner kan trænes op
Psykiske evner, er det noget, man kan få, træne sig op til eller hvad? Ja, alle mennesker har mulighed for at få sådanne evner. Muligheden derfor er faktisk indbygget i vore gener. Vi har mange gener, der er uvirksomme. Med tiden åbner de sig i større eller mindre grad, og da kan generne bevirke, at du kan se aura, foretage telekinese (bevæge ting ved tankens kraft), levitere (svæve op i luften), blive clairvoyant (se ting og sager, som almindelige mennesker ikke kan se), helbrede (heale) andre mennesker og meget andet.
Det kræver dog, at du virkelig gør en indsats med dig selv. Det er nødvendigt at indse, at alle mennesker både har såkaldt gode eller onde sider. Sæt dig ind i deres situation. Prøv at forstå, hvorfor de tænker eller handler, som de gør. Hvad ligger der til grund? Find årsagen – og du vil da ofte indse, at hvis du selv havde været ude for de samme ting, ville du måske have handlet ligesom dem.
Når først du forstår andre mennesker, kan du også tilgive dem. Lad være med at dømme folk, lad være med at fælde domme. Det gør Vorherre ikke, så hvem er vi, at vi skulle gøre det.
Vores bevidsthed er en del af den Store Bevidsthed, som vi kalder Gud eller Årsagen. Vores valg i livet gør, at det enkelte menneske på et vist tidspunkt kan kommer vi op i den næste klasse, hvor nye muligheder for udvikling kan realiseres.

Reinkarnation betyder genfødsel
Ordet kommer af latin re in carno, der betyder igen i kødet. Ordet har en fæl klang hos mange præster, der forbinder det med “hedensk overtro” i østlige religioner. De glemmer bare, at det blot betyder genfødsel, og selveste Jesus taler om, at vi bliver født igen. Men hvorhenne og hvordan kommer religionens forkyndere ikke ind på.
Vi har tidligere nævnt, at vor bevidsthed er evig og derfor ikke kan dø. Bevidstheden søger til stadighed at komme til udtryk, og det kan den kun gøre gennem et fysisk legeme. En ånd kan ikke ses, høres eller føles – bortset fra nogle clairvoyante personer – ikke alle, der påstår det, er i stand til det.

Spøgelser er afdøde personer
Jeg har selv i to tilfælde set ånder – eller spøgelser, som de normalt kaldes. Det ene tilfælde fandt sted, da jeg ved en begravelse opdagede en uklar skikkelse sidde to kirkebænke foran mig. Jeg var fuldstændig sikker på, at det var den afdøde. Det forholder sig nemlig sådan, at bevidstheden eller ånden fra en afdød de første dage efter døden går på besøg hos sin familie og ligeledes gerne vil se sin egen begravelse. Derefter forsvinder de.
I et andet tilfælde blev jeg tilkaldt til en bondegård, hvor der skete sære ting. Blandt andet blev der af usynlige hænder lagt en dyne over et lille barn, der i søvne havde kastet den af sig. Altså venlige “spøgelser”. Vi – min ekskone og jeg – fik kontakt med dem og fik at vide, at deres sidste vilje om, hvad deres ejendom skulle bruges til, ikke var blevet respekteret. Vi lovede at lade beskeden gå videre til de nuværende beboere. Derefter bad vi for dem og fortalte dem, at de (afdøde) nu roligt kunne tage af sted igen. Jeg så da med mine egne øjne, hvordan først den ene, så den anden af det afdøde ægtepar forsvandt. De tågede omrids ligesom blev opløst.
Hvad er et spøgelse i grunden? Det er som regel det astrale legeme af et menneske, der stadig har en tilknytning til et sted eller nogle nulevende personer. De har derfor gerne et problem, de skal have løst. Det kan også være, at de stadig føler sig stærkt knyttet til deres tidligere ejendele. Eller de har stadig ikke fattet, at de er døde, og derfor vandrer hvileløst omkring uden at kunne gøre sig forståelig for de fysiske mennesker.
Her kan man gøre det, at man tænker eller taler til dem og forklarer, at de kan slippe ud af deres knibe og komme videre, hvis de kalder på deres skytsengel eller Jesus eller henvender sig direkte til Vorherre. Når det først er sivet ind, ophører de med deres ofte forstyrrende adfærd og forsvinder. Hvorhen?

Den ‘afdøde’ person forbereder sin næste inkarnation
Ud over vor kendte fysiske dimension er der mange andre. Mange mennesker, der har haft en nærdødsoplevelse og atter er vendt tilbage til livet, kan fortælle, at de først ligesom gled gennem en lang tunnel med lys for enden. Og dér mødte de så et lysvæsen. Nogle opfatter væsenet som en kær, afdød slægtning, andre som Maria eller Jesus, atter andre som en engel. Faktisk kan du selv vælge. Hvem væsenet er i virkeligheden, er uvæsentligt.
Så kommer “regnskabets time”. Sammen med lysvæsenet gennemgår den afdøde de gode og mindre gode ting, han eller hun har foretaget sig i livet. Derefter viskes de mindre gode ting ud med et smil af lysvæsenet, og din bevidsthed (eller ånd) får nu lejlighed og tid til at tænke over sagerne. På et vist “tidspunkt” – for jordtid eksisterer ikke i dette “dødsrige” eller fjerde dimension, som det i virkeligheden er – beslutter du dig så for, hvilke erfaringer du ønsker at gøre i dit næste liv. Du vælger derefter de optimale betingelser for det kommende liv, bestemmer, hvem der skal være din far og mor, samt hovedtrækkene for dit kommende liv.
Hvad skal nu alt det gøre godt for? Du døde måske træt af livet og ønskede bare at få fred, at sove.
Se, vi kan godt blive enige om, at vi ofte betragter livet som noget uretfærdigt. Nogle lever i sus og dus, nogle er berømte filmstjerner eller konger eller oliemagnater. Nogle går det godt, og andre har et elendigt liv.
Men på langt sigt er der retfærdighed alligevel. For du får altid en chance til. Det er nemlig meningen, at vi skal opleve alt, simpelthen alt. Vi skal gøre alle mulige erfaringer – kun derigennem kan vi blive klogere og udvikle os åndeligt. Vi skal prøve at myrde, selv blive dræbt på alle mulige måder og meget andet. Vi skal opleve de samme rædselsgerninger, som vi har udøvet mod andre. Vi skal opleve både at være mand og kvinde.
Der er én god ting ved det her. Når du først har lært en lektie, får du aldrig den samme igen. Har du oplevet at dø af sult, drukne, dø af kræft eller andet, og har du lært af det, vil du aldrig nogensinde mere opleve det samme. Lektierne er lært, og i det næste liv (som du kan betragte som en ny skoletime) får du nye lektier for (som du selv har valgt på forhånd). Men vi skal hele pensummet igennem, før vi kan rykke op i næste klasse – den femte dimension.

Et fuldkomment menneske er en engel
Når du har lært alt som fysiske mennesker, rykker du op i næste klasse, den femte dimension, hvor du aldrig mere kommer til at opleve at dø, hvor du får rige evner, og hvor du efter bedste evne søger at hjælpe andre – og finder en enorm glæde ved det. Man kan også udtrykke det sådan, at du er blevet en engel i laveste rangklasse (der er 20 af dem). Du har stadig et legeme, men det er et meget finere og mindre tæt legeme. Du bevarer en skikkelse slank og spændstig som én i midten af trediverne. Du spiser, bader, studerer, bruger hovedsagelig telepati når du snakker med andre, og måske tager du på en studierejse til andre og fysiske beboede planeter.
Ankommet til en fysisk planet (alle planeter er fysiske, men her taler vi om en planet i tredje dimension som vores, beboede med mennesker som os) tilpasser du dit legeme, så du kan indånde den samme luft og tåle den samme tyngdekraft.
Kan du huske fortællingen fra Bibelen om Tobias og englen? Det var en ung mand, der hjalp Tobias, helbredte en nær slægtning og hjalp ham på mange måder, indtil han en dag sagde til Tobias, at hans opgave var udført. I næste øjeblik var han forsvundet i den blå luft – havde dematerialiseret sig!
Jeg husker et foredrag, der fandt sted i 1963 i Fredericia. Det var amerikaneren George Adamski, der fortalte om sine oplevelser med rummennesker. På et vist tidspunkt trak han arrangøren – major H.C. Petersen – til side og sagde til ham: “Der sidder to rummennesker på første række!” – “Hvor?” – “Det vil jeg ikke sige.”
Nå, men HC fik fat i en fotograf, der tog et billede af personerne på første række. Alle stole var besat. Men da billedet blev fremkaldt, var der to tomme pladser.
De besidder altså evnen til at gøre sig usynlige. Det er forståeligt nok. Hvis først deres identitet er kendt, kan de jo ikke længere gå rundt i fred, og så kan de ikke længere løse deres opgave (selv om nogle af dem bare er her som turister).