Livet på Venus

Af George Adamski, 1962

Læs også George Adamski’s beskrivelse af et besøg på Venus i 1961.


VENUSMENNESKER
Da mine møder med rum-mennesker for det meste har været med mennesker fra Venus, vil jeg her give nogle sammenligninger mellem deres medmenneskelige forhold og adfærd og vore.

De har udført et detaljeret studium af naturen, og finder, at Den Kosmiske Fader gennemtrænger moderplanetens fysiske elementer og forsyner hver enkelt skabning med De Kosmiske Livsånde, således at de kan vokse og tjene alle andre dele af Skabelsen. De har gjort sig i den grad følsomme, at de kan føle græsstråets pulsslag og klippens åndedræt. For dem er alle menneskelige væsener manifestationer af livsånden, som skænker liv og energi til hver enkelt skabning.

Efterhånden som de studerede træerne, blomsterne, klipperne, fuglene og dyrene, og observerede, hvordan hver enkelt opfyldte det formål, for hvilket det var skabt, kom de til den konklusion, at naturen er Gud’s egen lov i funktion.

Således kunne naturen kaldes en moder til Den Højeste Intelligens, fordi det er gennem denne moder, Den Højeste Intelligens udtrykker sig.

Ligesom moderens legeme leverer alt det materiale, der er nødvendigt for den lille skabning, der er ved at opbygges inden i det, således dækker naturen ethvert behov for alle de skahninger, der fødes af dens skød.

Gennem sådanne observationer er de kommet nærmere til at kende Faderen og hans vilje, end vi på Jorden er det.


FØDSEL
Deres børn undfanges, opfostres og æres, altid med dette i tankerne. De ved, at hver enkelt skabning, som de har fået det privilegium at frembringe et legeme til, allerede har gjort utallige erfaringer.

De ærer beboeren af legemets tempel som et udtryk for Det Guddommelige Princip. Undfangelsen finder sted i et rent kærlighedens skød, og der er intet sexuelt samliv i svangerskabsperioden.

På Jorden udviser man ikke denne ærbødighed, og samlivet fortsætter, hvilket forårsager mange forkvaklede tilstande.


BARNDOM
Medens et barn er meget ungt, har dets bevidsthed ikke modtaget alt for mange indtryk fra dets nuværende omgivelser, og der er billeder eller følelser, som udgår fra Den Indre Livsgnist inde i skabningen. Skabningens bygmester, Den Altomfattende Intelligens, er frit stillet. Forældre på Venus ved dette og har lært meget af deres børn.


INKARNATION
Et barn kan være fra Saturn og have inkarneret på Venus for at lære en bestemt side af livet, som mangler at blive udtrykt, samt for at tjene til at skabe balance med hensyn til planetarisk viden. Dette har altid været tilfældet, for der findes dem på Jorden, som har gjort erfaringer på alle planeterne i vort system, og hver enkelt bidrager nu til Jordens fremskridt, intellektuelt, kulturelt og videnskabeligt.

Det velsignede er, at beboerne på Venus aldrig prøver at påtvinge et barn deres egen vilje, eller på nogen måde prøver at få det til at forme sit liv efter deres personlige mønstre. De ved, at hvert enkelt individ har sin egen bestemmelse. De vil vejlede og sørge for et barn, men aldrig blande sig i dets individualitet. Skulle der ske forældrene noget, tager samfundet sig af børnene, for alle sider af deres samfund er lige så nært sammenknyttet, som deres familieenheder. Og barnet ville ikke føle noget tab eller nogen adskillelse fra sine forældre.

Jeg tror, I nu kan forstå, hvordan deres familieliv er, med den indstilling de har over for sig selv og andre. De har deres huslige gøremål, akkurat som vi har, men det meste af deres arbejde gøres af maskiner, der er konstrueret til dette formål.

For eksempel har de et apparat, der tiltrækker alle støvpartikler i deres hjem. Støvet tømmes ikke ud udenfor, men hengemmes i beholdere, beregnet dertil. Støvet indsamles fra disse beholdere og bringes til et centralt beliggende fabriksanlæg, hvor det underkastes en behandling, for at man kan udvinde mineralerne af partiklerne – intet må gå til spilde.

Vore rum-venner har prøvet at vække os til erkendelse af vor egen vildledte tænkning. De kan forstå os, for de har også måttet disciplinere deres sind, og lede det individuelle ego bort, ind i kanaler, hvor det kunne tjene andre. De er interesserede i resultater, ikke for sig selv, men til gavn for alle. De er et lykkeligt folk, ikke følelsesmæssig lykke, men en indre lyksalighed, der kommer fra en vel udført opgave. De har den yderste respekt for alt og alle. Den mand, som forbereder jorden til fundamentet til en smuk bygning, regnes lige så højt i anseelse som kunstnere, der maler vægmalerierne. De ved, at hver enkelt gensidigt er afhængig af alle de andre.

Jeg mindes en historie, der blev fortalt mig for år tilbage, og som skulle komme fra frimurerne:

Da kong Salomons tempel var fuldført, beordrede kongen alle arbejderne til at samle sig i tronsalen, for at den værdigste kunne sidde ved hans højre side. Alle anskaffede sig fine klædninger, for at de kunne være værdige til at blive præsenteret for kongen. Da de var samlede, var der stor spænding, og hver enkelt håbede, at han ville blive udvalgt af kongen. Da trådte grovsmeden uanmeldt ind, klædt i sit snavsede arbejdstøj og forbrændte læderforklæde og med passer og tegnetrekant i sine snavsede hænder.

Han besteg tronen og satte sig i stolen til højre for kongen. Der var højlydt mumlen blandt arbejderne, og de spurgte, med hvilken ret han havde taget den plads, som skulle skænkes en af dem. Hans svar lød således: “Hvem lavede jeres passer og jeres trekant?” “Det gjorde du”, svarede de.”Kunne I have bygget templet uden disse stykker værktøj?” Nej, dette var sandt, og hans retmæssige hæder blev ikke bestridt.


ÆRE
Vi i vor verden ærer den mand, vi føler er ‘strålende’, og ser med ringeagt på den almindelige grøftegraver.

Venusianernes hele holdning over for alt, og hvad de gør, er forskellig fra vor. Hvis de maler et billede eller former en statue, har de stor ærbødighed for det materiale, de arbejder med, idet de føler, det er en levende ting, og de indgyder alle deres frembringelser en del af deres egen livskraft. Deres statuer forekommer én levende og parate til at tale.

Deres reaktioner er aldrig egoistisk tilfredsstillelse, for de føler, at de kun var et instrument, gennem hvilket en smuk frembringelse blev virkeliggjort.


SYGDOM
Jeg tror, at det er let for os at forstå, hvorfor beboerne på Venus, når de lever, som de gør, i stadig bevidsthed om og kontakt med den Kosmiske Energi, ikke ældes eller er syge på sjæl og legeme. De behøver ikke læger, for enhver er fortrolig med legemets opbygning og virkemåde, og skulle der ske en ulykke, der forårsagede et benbrud, kunne enhver udbedre skaden. De betragter legemet som en klædedragt, lavet af moderplanetens materialer og udlånt til hver enkelt skabnings individuelle manifestation af intelligens, længe nok til, at den kan yde visse tjenester og vinde viden og visdom gennem de bekendtskaber og erfaringer, den vil få.

Den klædedragt, vi kalder kroppen, kan behandles med omhu, og bevarer så sin brugbarhed og skønhed i lang tid. Der kan dog være fordele ved at få en ny klædedragt. Når et nyt legeme opbygges, har den cellestruktur eller de kemiske elementer, der medgår til dette individ, gjort deres egne erfaringer tidligere, og erindringen herom fastholdes i hver enkelt celles atom(er).

Derved kan husets beboer øse af sin strukturs erfaringer.


DØDEN
Beboerne på andre planeter kender denne, og de giver gladeligt afkald på en gammel klædedragt til fordel for en ny, når det rette tidsbunkt er inde. Derfor er døden, som vi kalder det, ikke frygtet af dem, for de ved, at universet er i en tilstand af stadig forandring. De ved, at når de flytter videre til en anden planet, vil de blive udstyret med et legeme dannet af denne planets elementer, og at det vil være meget mere indstilleligt efter de livsbetingelser, som de finder der. Det er ligesom at flytte fra et gammelt hus ind i et nyt, for de ved, at det gamle legemes kemiske bestanddele har tjent deres formål, og vil gå ind til en hvileperiode med kemiske forandringer, så de kan bruges igen.


HISTORIE
Venusianerne har i deres Historiske Biblioteker ‘generalieblade’ for hver enkelt planet i vort system. De omfatter planetens strukturelle sammensætning, opståen og undergang af planetens civilisationer samt beboernes tekniske, videnskabelige og kulturelle udvikling.

De har fortalt mig, at der er blevet nedskrevet dokumenter på vor egen planet, Jorden, som indeholdt enorme mængder viden, men at disse optegnelser enten er blevet ødelagt, skjult, eller den oprindelige mening fuldkommen er gået tabt gennem de mange oversættelser fra symboler til sprog og fra sprog til sprog. De oprindelige manuskripter, som skulle have været samlet, gav en enkel og forståelig forklaring på planeters og systemers skabelse, udvikling og forandring.

Den sande betydning af Edens Have hentyder til mennesket, der lever og udgør en enhed sammen med sin Kosmiske Fader. Malende eksempler findes på, hvad der sker, når mennesket adskiller sig selv fra den Kosmiske Årsag ved at overdrive sin egen selvoptagne betydningsfuldhed, og således forårsager sit eget fald, og dermed efterhånden sin civilisations æra’s undergang. Betydningen af Den Altid Tilgivende Fader eller Kosmiske Intelligens, er beskrevet i historien om den fortabte søns hjemvenden, hvor han blev genindsat i sine oprindelige medfødte rettigheder, ved at blive sig sin enhed med den kosmiske intelligens bevidst.

Disse optegnelser findes i vor Bibel, men deres sande fortolkning er gået tabt. Jeg ville ønske, at jeg kunne tegne et mere talende billede af, præcis hvad der skete i menneskets sind op gennem tiderne, efterhånden som det blev mere og mere begærligt og forandrede de oprindelige optegnelser, så de passede til dets egne ønsker: at holde masserne under dets eget kontrollerende og egoistiske herredømme. Dog, dette er måske ikke nødvendigt, for vi kan i dag se resultaterne af denne selviskhed give sig til kende overalt.

Rumfolkene ved, at resultaterne af en sådan tænkning og handling fører til ødelæggelse til sidst, og de påpeger det tåbelige i vor levemåde for os. De har fortalt mig, at dette er sket mange gange før, og at enhver civilisation, der er gået under, er blevet advaret og givet en chance for at bryde igennem deres skal af begrænset betydningsfuldhed, og nyde systemets fordele i stedet for bare een planets.


UDVIKLING
Beboerne på Venus er ikke fri for at begå fejltagelser, for som jeg tidligere har fastslået, er deres mentale udvikling, set i forhold til 100 % udvikling af hjernens kapacitet, ca. 20 %. Derfor kan de ikke undgå at lave fejl.

Vi laver mange fejl og fortsætter med at gentage dem gang på gang, men når de laver en, erkender de den som en fejl og gentager den ikke, tværtimod lærer de af hver fejl, de laver. De deler deres erfaringer med hinanden og fordørnmer aldrig en andens handlinger.


RUMFOLKENES ÅNDELIGE LIV
Mange har spurgt mig, om folk på andre planeter tilbeder Gud, sådan som vi gør, og om de har specielle steder for tilbedelse, ligesom vore kirker. Jeg tror, det er blevet godt forklaret, at de lever, bevæger sig og har deres hele tilværelse i en konstant bevidsthed om Den Guddommelige Intelligens, der giver sig udtryk selv i det mindste græsstrå.

På et af mine besøg i et moderskib viste man mig et levende billede på en skærm, noget lignende vort TV, af en af deres bygninger. Der var brede trappetrin, der førte til indgangen, og for enden af et langt rum, der lignede skibet i nogle af vore smukke domkirker, og så stort, at det dækkede en væg, hang ‘Tidløst Liv’. (Som jeg beskrev i “Ombord i Rumskibe”.)

Det var, så man tabte vejret, for det vibrerede af liv. Jeg tror ikke, at nogen nogensinde kunne komme nærmere til Gud, end når han står i det varme favntag af dette strålende billede af ‘Kosmisk Liv’. I denne bygning studerede man universets undere, og den kosmiske aktivitets perfekte koordination, som den styres af Den Kosmiske Intelligens. Nej, vi har lang vej at gå, før vi bare forstår betydningen af ordet ’tilbedelse’.

Efter som guld benyttes overmåde meget på Venus, spekulerer jeg somme tider på, om ikke de gamle profeter på et eller andet tidspunkt besøgte Venus, når de beskrev Himmelens Porte, der var lavet af guld, og gaderne, der var brolagt med guld. Eller nogle af dem var måske derfra, og benyttede ordet himmelen til at betegne deres levemåde til sammenligning med vores på Jorden.


HJEM OG OFFENTLIGE BYGNINGER PÅ VENUS
Typer og størrelser på huse varierer lige så meget på Venus, som de gør på Jorden, for folk har forskellige behov og foretrækker forskellig smag med hensyn til huse og møblering, ligesom vi gør. Og deres beskæftigelse bestemmer hvor de bor, ligesom den gør det for os.

Som en medfødt egenskab sætter de meget høj pris på, ja, udviser næsten ærbødighed for skønhed, og dette afspejles i deres legemer, deres klæder, møbleringen af deres hjem og i deres bygningers struktur. De har materialer at arbejde med, som i den grad vibrerer af bløde skønne farver, at de synes levende.

Eftersom det er mennesker, der er blide af væsen, finder voldsomme kontraster og yderliggående formgivning ingen plads indenfor deres harmoniske livsmønster.

Den naturlige, overdådige bevoksning af blomster, blomstrende træer, buske og slyngplanter og det yppige bladhang og græstæppe, er en kilde til uendelig inspiration for så vidt angår farve og form.

Da jeg var en tur på en flod i den tropiske del af Mexico, blev jeg mindet om de beskrivelser, mine venner havde givet mig af deres planets yppige, naturlige skønhed. Der er en hel del fugtighed på Venus, og kun lidt hjælp er nødvendig for at skabe smukke landskaber. Der er derfor i overflod af yndige småsøer og yndefulde statuer og græsdækkede parker og terrasser, som alle kan nyde.

Arkitekturen og byggematerialerne i de offentlige bygninger varierer også i farve, udsmykning og størrelse.

Da der er enorme mængder guld på deres planet, og da de ikke regner dets værdi i penge, benyttes det frit, men dygtigt, til bl. a. dekorative mønstre på deres bygninger.

Perfekt udførte friser af figurer og symboler i guld bruges udvendig for at tilkendegive, hvilket formål bygningerne tjener. Fliser af tilhuggede sten bruges i ret udstrakt grad som byggemateriale. Bjergkrystal, som findes i lag i jorden, kan fjernes i store stykker, og er ideelt til gennemskinnelige, men ikke gennemsigtige vægge. De har fundet en nem facetteringsmetode, der sætter dem i stand til at slibe store kulørte klipper ligesom juveler. Når disse benyttes ved opførelsen af bygninger, ser de ud som halvædle stene, og nogle er højglanspolerede og reflekterer lys i alle retninger.


Vi er blevet fortalt af visse diæt-eksperter, at et menneske er det, som det spiser. Det går i cellerne og former fysiske livsbetingelser i kroppen og påvirker sind, krop og ånd.

De kemiske reaktioner fra den føde, som vi indtager, påvirker godt nok den måde, vi føler på, men det er dog individuelt og kan ikke siges at være ens for alle.

Men vor følelsesmæssige tilstand på det tidspunkt, da føden spises, er en vigtig faktor for bestanddelenes omdannelse til energi.

Nogle af de rummennesker, jeg har mødt, har detaljeret forklaret deres indstilling til mad. De har studeret kemikalier og deres reaktioner under visse betingelser meget dybtgående, og ligeledes det menneskelige legemes cellestruktur, og det brændstof der er nødvendigt for den uophørlige udskiftning af cellerne, der er i evig omdannelse.

Igen er de mere heldige, end vi fra Jorden, for planeten Venus er i en jomfruelig produktivitetstilstand med naturlig fugtighed og et mineralindhold i jordbunden, som vitaliserer de næringsmidler, som de dyrker. Deres forståelse af, hvordan naturen udfylder enhver mangel, leder dem til at arbejde med naturlige tilstande, og de forcerer aldrig produktionen, fordi man derved borttager den livgivende næring fra jordbunden. Nogle af deres fødevarer koges, og nogle spises rå, men de har en kogemetode, som ikke ødelægger livskimen i madens bestanddele. De spiser faktisk en tilstrækkelig mængde kød for at dække kulstof behovet, for at organismen kan fungere rigtigt. Siden jeg skrev “Omhord i rumskibe”, har jeg erfaret mere om deres spisevaner, idet en af deres kemikere forklarede vigtigheden af at indtage forskellige typer mad for at forsyne alle dele af legemet.


SPROG
Ved mit første møde med Orthon, som beskrevet i “Flyvende tallerkener er landet”, og ved adskillige lejligheder, når jeg har været på et moderskib, der medførte mange mennesker på ‘udflugt’, har jeg hørt dem tale sammen på deres modersmål. Det lå i et højt stemmeleje og var meget musikalsk: for at beskrive det bedst ville jeg sige, at det var ligesom fløjtens rene, klare tone, ikke klagende eller melankolske, men muntre og oplivende. Selv deres talte ord indebærer følelse af liv kommende til udtryk gennem lyd, for de synes at have indfanget fuglenes sang, vindens susen i træerne og vandets melodiske rislen.

Men for dem er det talte ord ikke nødvendigt for at meddele deres tanker og følelser til en anden, for de er så nært forenede med hinanden, at de sanser hinandens tanker og følelser. For at frembringe det talte ord må der først være en tanke eller et billede af tanken i bevidstheden. Da de er så nært forenede i følelser, er de på samme bølgelængde i tankerne, og disse behøver ikke at blive givet hørbar lyd, for at de kan forstå, hvad der menes, for de fatter det billede, der er i bevidstheden.

Da jeg mødte dem første gang, behøvede jeg ikke at præsentere mig ved at sige: “Jeg er George Adamski”. De vidste, hvem jeg var, de kendte mit formål med at være på denne planet og min villighed til at hjælpe dem med at tjene Jordens folk, så vidt som min forståelse kunne slå til.

De vidste, at jeg ville være nødt til at gøre visse erfaringer for at kunne få bekræftet mine egne anskuelser eller indre følelser, så jeg kunne fortælle andre om en dybere forståelse af universet og livets formål. Derfor blev disse erfaringer skænket mig, ikke for at jeg kunne blive anerkendt som en autoritet, men for at jeg kunne blive en bedre tjener for menneskeheden.

Det er uheldigt, at vi har så mange forskellige sprog på vor planet, for ved oversættelser går mange af de oprindelige betydninger og følelser tabt, og misforståelser opstår. Når hvert enkelt individ er i stand til at forstå og bruge telepati, som rumfolkene gør det, vil denne vanskelighed forsvinde, for da vil man kende tankens sande identitet.

Livet er, når det får lov at udtrykke sit sande væsen, let at forstå, men vi har kompliceret vore begreber ved at anbringe etiketter, give navne og rubricere det, som ikke må adskilles. Indtil vi kan vende tilbage til den erkendelse, at alle dele af Kosmos er gensidigt forbundne og gensidigt afhængige af hinanden, alle med alle, og ikke kan fungere uafhængigt, vil vi sprælle i virkningernes forvirring, og ikke forstå årsagen, ‘planen’ eller mønsteret for al handling.


FORLYSTELSER – SPORT – ETC.
Man kan spørge: “Er menneskene på Venus altid alvorlige, og tænker de kun på at udtrykke det guddommelige i deres væsen.” Til anden del af dette spørgsmål kunne jeg svare “Ja”, for for dem er Den Kosmiske Intelligens altid frit stillet, og udtrykker fryden ved uhæmmet handling, men de er ikke ‘alvorlige’, som vi forstår ordet.


DANS
Deres musik er en optagelse af de kosmiske partiklers frekvenser, der agerer og reagerer i fuldendt harmoni med hinanden og derved skaber en symfoni af frydefulde udtryksformer. Og når de danser, er de klar over, at cellerne i deres legemer udløses i en fri tilstand af fortsat foryngelse, som gør dem evigt unge. Derfor betragtes dans af dem som en form for tilbedelse eller taksigelse til den Kosmiske Energi, fordi den skænker dem det privilegium at udtrykke Evigt Liv.

Dette gøres ved at forene enhver bevægelse af deres krop med musikkens rytme. Mange af de indfødte øboere og såkaldte ‘uciviliserede’ stammer på denne planet bærer stadig erindringen om de oprindelige formål med de danse, de opfører.

Men i de fleste tilfælde kan eller vil de ikke afsløre de hemmeligheder om al skabelse, som de udtrykker.

Så længe vi i vore daglige handlinger udtrykker vore egne personlige meningers følelser, uden at tage hensyn til andres følelser, må vi forblive på den begrænsede energi’s og den begrænsede forståelses niveau.

Rumfolkene dyrker alle mulige slags spil, ligesom vi gør, og der er mange sportsgrene og konkurrence-turneringer i atletik.

Også kort og andre slags spil spilles, bl. a. mens de krydser rundt i rummet.


REGERING
Som jeg har fastslået i mine bøger, har de andre planeter i vort system en regering for hele planeten med rådsmedlemmer, der ordner alle opståede problemer, samt varetager de forskellige planet-afsnits behov. De behøver ikke love, som vi har det, for deres personlige moralske stade er så højt, at skulle de komme til at overtræde den naturlige eller universelle lov, så er de klar over det og tager de nødvendige forholdsregler for at rette det forkerte, de har gjort. Der er unge rådsmedlemmer, og der er ældre medlemmer, der fungerere som rådgivere, og der er nogle, der rejser i rummet og holder sig underrettet om, hvad der foregår på de andre planeter, og om hvad systemet som helhed behøver. Gennem udveksling af oplysninger lærer de til stadighed mere om universet.